UNDERHOLDNINGSPROGRAM
2026

Birthe Kjær & Feel Good Band
Der hersker ingen tvivl om Birthe Kjærs stadig store popularitet – en favorit hos anmelderne!
”Fuck Britney! Birthe vælter Smukfest”- Ekstra Bladet
”Birthe Kjær fik teenagere til at ”moshpitte”” – BT
”Kjær var kult på Langeland” – Fyens Stiftstidende
Med en uimodståelig charme og smittende glæde indtager Birthe & Feel Good band scene efter scene landet over, og efterlader altid publikum i et inferno af “syng med”, gummibåde og klapsalver – holdet er nok det tætteste man i dagens Danmark kommer på et ægte kultorkester.
”Feel Good Band”, består af rytmegruppe, 3 blæsere samt 2 korpiger, i alt 9 personer, under ledelse af kapelmester Ronnie Flyvbjerg.
Repertoiret spænder helt fra starten i 1968 af Birthe Kjærs karriere med sange som “Arrivederci Franz”, ”Pas på den knaldrøde gummibåd”, ”Sommer og sol”, og ”Tennessee Waltz” – alle sange som publikum kan synge med på. Og selvfølgelig maler de Byen rød. Sammen med de dygtige korpiger bliver der også sunget forskellige medley`er sammensat af danske såvel som udenlandske grandprix sange.
Det hele bliver blandet med swingende evergreens fra Birthes album ”Smile”, som hun udgav i 2011, med sange som ”Such a night” og “Slow boat to China”.
I efteråret i 2015 udgav Birthe Kjær sit nye pop-album “Lige fra hjertet”, med sange som “Sku´vi ikke lave lidt ballade”, “Achy breaky heart” og “Du betyder alt for mig”. Sidste sang i duet med Bobo Moreno.
Ved det store Dansktop Prisshow i Herning i 2016 modtog Birthe Kjær prisen for Bedste kvindelige Dansktopsanger – og året efter fik hun hele 2 priser, nemlig prisen for Bedste Koncertnavn og Æresprisen 2017 for et langt professionelt virke i branchen. Igen i 2019 blev Birthe nomineret til hele 2 priser ved Dansktop Prisshowet i Herning – nemlig som Årets koncertnavn og Årets sangerinde – Birthe modtog begge priser.
Back to Back

Back to Back, alias Morten Remar og Nis Bøgvad, står bag nogle af de største danske 80’er-hits, der stadig bliver spillet og sunget med på i dag.
Hvem kender ikke "En som dig", "Som de andre gør" eller "En elsker som dig"? Og selvfølgelig den melankolske historie om Jonathan, der kæmper med ensomhed og sin plads i livet.
Back to Back gav aldrig op og blev gendannet i 2016, da kærligheden til musikken og samarbejdet stadig var der, og de har lige siden optrådt flittigt over hele landet.
Foxy Ladies + DJ
Foxy Ladies tager hovedsageligt udgangspunkt i danse fra de brølende 20'ere. Det er en tid og en stil, der giver mulighed for forførende trin, femininitet og fascinerende kostumer, og har skabt en niche som sjældent ses herhjemme.
Swing og charlestonmusik, frynsekjoler og pandebånd med fjer, blev derfor varemærket da Foxy Ladies startede i 2012.
Sidenhen har gruppen udvidet med shows i flere forskellige temaer, som 50'ernes Handjive og flere store musicalhits. De har også lænet sig op af Moulin Rouge-universet og dets Can Can, som ligeledes er blevet et kendetegn for gruppen.
Matroserne
.png)
Med Matroser på scenen er der garanti for stemning, fællessang og solid musikalsk underholdning. Bandet leverer velkendte klassikere og sømandsinspirerede toner med højt humør og en energisk optræden.
Til Odense Tarteletfestival 2025 står de klar til at sætte gang i festen og skabe en musikalsk ramme, hvor alle kan synge med. Et indslag der forener det folkelige med det festlige – præcis som festivalen selv.
En Lille Pose Støj

En Lille Pose Støj er måske Danmarks bedste Kim Larsen hyldest band. Sangeren, Claus, synger med en knivskarp vokal og vender du ryggen til, kan du ikke høre at det ikke er Kim Larsen selv der står på scenen.
En Lille Pose Støj kommer ud over scenekanten med fantastisk musik, der bliver professionelt leveret med en passion, respekt og dygtighed der ikke findes andre steder.
Kim Larsens musik er populær til næsten alle tænkelige lejligheder. En Lille Pose Støj spiller en meget bred vifte af Kim Larsens musik, både fra hans tid i Gasolin, Bellami, Kjukken samt som solokunstner.
Det hele bliver leveret med en sådan sikkerhed og entusiasme, at publikum helt glemmer at det ikke ER Kim Larsen der står på scenen. Forsangeren, Claus, synger med en knivskarp vokal og vender du ryggen til, kan du ikke høre forskellen til den ægte vare.
Ud over forsangeren, Claus, er på scenen tillige Thomas og Morten på Bas og Guitar samt Morten og Mads på klaver og trommer. Alle dygtige og erfarne folk der har haft deres virke som enten semi- eller fuldtids-professionelle musikere i mellem 25 og 35 år.
Sammenspillet og spille-glæden imellem de fem musikere bliver altid bemærket, og er blot en af de ting der gør En Lille Pose Støj til Danmarks måske bedste Kim Larsen hyldest band. Bandet kommer i den grad ud over scenekanten.
En Lille Pose Støj har spillet mange hundrede koncerter og det har ALTID været en succes.


